|
Bekendtgørelse af lov om
social pension
Herved
bekendtgøres lov om social
pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 759 af
2. august 2005, med de
ændringer, der følger af lov
nr. 523 af 24. juni 2005
(§ 10), lov nr. 545 af 24.
juni 2005 (§ 14), lov nr.
369 af 1. maj 2006 (§ 2),
lov nr. 515 af 7. juni 2006
(§ 29), lov nr. 1584 af 20.
december 2006 (§ 3) og lov
nr. 1588 af 20. december
2006 (§ 1) og lov nr. 293 af
27. marts 2007 (§ 2). Den
bekendtgjorte lovtekst
gælder først fuldt ud fra
den 1. juli 2007, jf. § 4 i
lov nr. 293 af 27. marts
2007, der gengives i
lovbekendtgørelsens
slutning. Lov nr. 1586 af
20. december 2006 (§ 1) er
ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da
ændringerne først træder i
kraft den 1. juli 2009, jf.
lovens § 3.
Kapitel 1
Almindelige betingelser
mv.
§ 1. Pension
efter denne lov er
folkepension,
førtidspension, og
tillæg efter kapitel
2, 2 a og 11.
Indfødsret
§ 2. Retten
til pension er
betinget af, at
modtageren har dansk
indfødsret.
Stk. 2. Dette
gælder dog ikke:
1)
Personer, der har
haft fast bopæl her
i riget i mindst 10
år mellem det fyldte
15. og det fyldte
65. år, heraf mindst
5 år umiddelbart
inden det tidspunkt,
hvorfra pensionen
ydes. Indgives
ansøgningen efter
det fyldte 65. år,
skal bopælskravene
være opfyldt ved det
fyldte 65. år.
2)
Udlændinge, som har
fået
opholdstilladelse i
Danmark efter § 7
eller § 8 i
udlændingeloven.
Stk. 3.
Socialministeren kan
fastsætte regler om,
i hvilke tilfælde
udsendt personale
ved herværende
diplomatiske og
konsulære
repræsentationer og
sådanne personers
familiemedlemmer
skal have adgang til
ydelser efter loven.
Bopæl
§ 3. Retten
til pension er
betinget af, at
modtageren har fast
bopæl her i riget
eller hyre på dansk
skib.
Stk. 2. Dette
gælder dog ikke
personer med dansk
indfødsret, som er
fyldt 65 år, og som
har haft fast bopæl
her i riget i mindst
30 år mellem det
fyldte 15. og det
fyldte 65. år.
Stk. 3. Personer
med dansk
indfødsret, som
tager bopæl i
udlandet efter at
have fået tillagt
pension, bevarer
retten til pension,
hvis de efter det
fyldte 15. år har
haft fast bopæl her
i riget i mindst 10
år eller i mindst
1/4 af tiden fra det
fyldte 15. år til
det tidspunkt,
hvorfra pensionen
ydes. Bopælskravet
efter 1. pkt. skal
være opfyldt
umiddelbart inden
det tidspunkt,
hvorfra pensionen
ydes. Er ansøgningen
indgivet efter det
fyldte 65. år, skal
bopælskravet være
opfyldt ved det
fyldte 65. år.
Stk. 4. Når
særlige
omstændigheder taler
for det, kan
Direktøren for Den
Sociale
Sikringsstyrelse
tillade, at retten
til pension bevares
for personer, der
tager bopæl i
udlandet efter at
have fået tillagt
pension.
Stk. 5. Retten
til at modtage
pension i udlandet
efter stk. 2, 3 og 4
omfatter
folkepensionens
grundbeløb,
førtidspension og
tillæg efter §§ 14
og 69-72,
engangsbeløb efter
§ 15 d, stk. 4, og
tillæg efter § 15 f
beregnet på grundlag
af folkepensionens
grundbeløb.
§ 3 a.
Udlændinge omfattet
af § 2, stk. 2, nr.
2, som tager bopæl i
hjemlandet eller det
tidligere
opholdsland efter at
have fået tillagt
folkepension,
bevarer retten til
at modtage
folkepensionens
grundbeløb og tillæg
efter § 15 f
beregnet på grundlag
af folkepensionens
grundbeløb fastsat
på grundlag af
bopælstiden her i
riget, jf. § 5.
Stk. 2.
Tilsvarende ret har
udlændinge omfattet
af § 2, stk. 2, nr.
1, der har
opholdstilladelse
efter
udlændingelovens
1)
§ 9 b,
2)
§ 9 c, stk. 1, i
umiddelbar
forlængelse af en
opholdstilladelse
efter § 9 b,
3)
§ 9, stk. 1, nr. 1
eller 2, som følge
af tilknytning til
en person med
opholdstilladelse
som nævnt i stk. 1
og stk. 2, nr. 1 og
2,
4)
udlændingelovens § 9
c, stk. 1, når
tilladelsen er
meddelt til personer
over 18 år, hvis
fader eller moder
har fået
opholdstilladelse
som nævnt i stk. 1,
5)
udlændingelovens § 9
c, stk. 1, når
tilladelsen er
meddelt en ægtefælle
eller et barn af en
person med
opholdstilladelse
som nævnt i nr. 1 og
2,
6)
udlændingelovens § 9
c, når tilladelsen
er meddelt en
asylsøgende
udlænding, samt
7)
udlændingelovens § 9
c, stk. 1, når
tilladelsen er givet
som følge af
tilknytning til en
mindreårig
asylsøgende
udlænding, som har
fået
opholdstilladelse
efter
udlændingelovens § 7
eller § 9 c.
Retten til at bevare
pensionen for
personer nævnt i nr.
3-5 og nr. 7 er
betinget af, at de
pågældende vender
tilbage til
hjemlandet eller det
tidligere
opholdsland sammen
med den person, til
hvem de har den
familiemæssige
tilknytning, som har
dannet grundlag for
opholdstilladelsen.
§ 4. Retten
til pension er
betinget af mindst 3
års fast bopæl her i
riget mellem det
fyldte 15. og det
fyldte 65. år.
Optjening
§ 5. Ret til
fuld pension for
personer over 65 år
er betinget af
mindst 40 års fast
bopæl her i riget.
Stk. 2. Er
betingelsen for fuld
pension efter stk. 1
ikke opfyldt,
fastsættes pensionen
efter forholdet
mellem bopælstiden
og 40 år.
Stk. 3. Når en
førtidspensionist
overgår til
folkepension fra det
fyldte 65. år,
udbetales pensionen
med samme antal
fyrretyvendedele som
det, hvormed
pensionen hidtil har
været fastsat.
§ 6. Ret til
fuld pension for
personer under 65 år
er betinget af, at
bopælstiden udgør
mindst 4/5 af årene
fra det fyldte 15.
år til det
tidspunkt, hvorfra
pensionen ydes.
Stk. 2. Er
betingelsen for fuld
pension efter stk. 1
ikke opfyldt,
fastsættes pensionen
efter forholdet
mellem bopælstiden
og 4/5 af tiden fra
det fyldte 15. år
til det tidspunkt,
hvorfra pensionen
ydes. Den beregnede
del af fuld pension
nedsættes til
nærmeste antal
fyrretyvendedele af
fuld pension.
§ 7. Ved
beregning af
pension, der ydes
med et antal
fyrretyvendedele af
fuld pension efter
§ 5, stk. 2, og § 6,
stk. 2, beregnes
først en fuld
pension ved
anvendelse af
reglerne i kapitel 2
a, 4 og 4 a. Det
således beregnede
pensionsbeløb
nedsættes til de
beregnede antal
fyrretyvendedele.
Tillæg efter §§ 14
og 14 a nedsættes
dog ikke.
Opgørelse af
bopælstid mv.
§ 8. Ved
opgørelse af
bopælstid efter
bestemmelserne i
§§ 3, 4, 5 og 6
sidestilles med
bopæl her i riget
1)
forhyring med dansk
skib,
2)
ophold i udlandet
som udsendt
repræsentant for en
dansk offentlig
myndighed,
3)
ophold i udlandet i
øvrigt som
beskæftiget i
offentlig dansk
interesse,
4)
ophold i udlandet
som ansat i et dansk
firmas filial eller
datterselskab og
5)
ophold i udlandet
med henblik på
uddannelse.
Stk. 2. Ved
opgørelsen af
bopælstid medregnes
dog ikke den tid, i
hvilken der samtidig
optjenes sociale
pensionsrettigheder
i udlandet.
§ 9. Ved
opgørelse af
bopælstid for en
person omfattet af
§ 2, stk. 2, nr. 2,
sidestilles bopæl i
oprindelseslandet
med bopæl her i
riget. Det samme
gælder andre lande,
hvori den pågældende
har haft bopæl på et
grundlag svarende
til det, der er
nævnt i § 7 i
udlændingeloven.
Bestemmelserne i 1.
og 2. pkt. finder
anvendelse, uanset
om den pågældende
opnår dansk
indfødsret.
Stk. 2. Stk. 1
anvendes kun så
længe, den
pågældende har fast
bopæl her i riget.
Stk. 3. Stk. 1
anvendes ikke for
perioder, hvor der
er ret til pension
fra
oprindelseslandet og
andre lande, der er
nævnt i stk. 1.
§ 10. Ved
opgørelse af
bopælstid medregnes
kun bopælsperioder
mellem det fyldte
15. og det fyldte
65. år. Flere
bopælsperioder
sammenlægges, og den
samlede bopælstid
nedsættes til
nærmeste hele antal
år. Ved beregning af
forholdet i § 6,
stk. 2, afrundes de
nævnte tider dog til
nærmeste hele antal
måneder.
§ 11. Efter
overenskomster med
andre stater kan
socialministeren
fastsætte regler om
fravigelse af
bestemmelserne om
indfødsret, bopæl og
optjening.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter
bestemmelser om
fravigelse af lovens
regler i det omfang,
det er nødvendigt
for anvendelse af De
Europæiske
Fællesskabers
forordninger om
social sikring for
arbejdstagere m.v.
Kapitel 2
Folkepension
§ 12.
Folkepension, der
består af grundbeløb
og pensionstillæg,
kan udbetales til
personer, der er
fyldt 65 år.
§ 13.
Ansøgning om
folkepension
indgives til
kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen
skal sende
meddelelse om ret
til folkepension i
rimelig tid, inden
den pågældende
fylder 65 år.
Meddelelsen skal
indeholde oplysning
om muligheden for at
opsætte pension
efter kapitel 2 a.
Personligt tillæg og
helbredstillæg
§ 14.
Personligt tillæg
kan udbetales til
folkepensionister,
hvis økonomiske
forhold er særlig
vanskelige. Kommunen
træffer afgørelse
herom efter en
nærmere konkret og
individuel vurdering
af pensionistens
økonomiske forhold.
Stk. 2. Der ydes
personligt tillæg
til betaling af
varmeudgifter.
Socialministeren
fastsætter regler
herom, herunder om
egenbetaling.
Socialministeren
fastsætter endvidere
regler om, at
kommunalbestyrelsen
kan yde varmetillæg
med et højere beløb
end fastsat i
reglerne efter 2.
pkt.
Stk. 3. Ud over
personligt tillæg
efter stk. 2 ydes
der til
folkepensionister
uanset deres
økonomiske forhold
et tillæg til
udgifter til
petroleum, når
anvendelsen af
petroleum i dunke på
højst 10 l er en
nødvendig
opvarmningsform i
deres bolig.
Tillægget svarer til
afgiften på
petroleum i henhold
til lov om
energiafgift af
mineralolieprodukter
m.v. og lov om
kuldioxidafgift af
visse olieprodukter
med tillæg af
merværdiafgift og
kan højst ydes for
2.000 l petroleum i
dunk om året pr.
husstand.
Stk. 4.
Personligt tillæg
efter stk. 1-3 kan
tidligst ydes med
virkning fra det
tidspunkt, hvor
folkepensionen er
tilkendt, jf. § 12.
§ 14 a. Der
ydes helbredstillæg
til betaling af
pensionistens egne
udgifter til
ydelser, som
regionsrådet yder
tilskud til efter
sundhedslovens
kapitel 15 og
kapitel 42, jf. dog
stk. 2. Tillæg til
medicinudgifter
beregnes i forhold
til tilskudsprisen
efter kapitel 42 i
sundhedsloven.
Helbredstillægget
beregnes i forhold
til 85 pct. af
pensionistens egen
andel af udgiften.
Stk. 2.
Helbredstillæg ydes
ikke til betaling af
pensionistens egen
udgift til ydelser
efter § 60, stk. 2,
og § 64, stk. 2, i
sundhedsloven.
Stk. 3. Til
pensionister, der
har valgt
sikringsgruppe 2
efter sundhedsloven,
ydes
helbredstillægget
til betaling af
udgifter til ydelser
efter §§ 65-69, 71
og 72 i
sundhedsloven
svarende til det
beløb, der ville
blive ydet, hvis
pensionisten havde
valgt sikringsgruppe
1.
Stk. 4. Der ydes
desuden
helbredstillæg til
betaling af
pensionistens egne
udgifter til
tandproteser,
briller og
fodbehandling,
såfremt kommunen
vurderer, at
udgiften er
nødvendig. Tillægget
beregnes i forhold
til 85 pct. af
pensionistens egen
andel af udgiften.
Kommunen kan indgå
prisaftaler med
leverandører af
tandproteser,
briller og
fodbehandling, og
det er den aftalte
pris, der lægges til
grund for
beregningen af
helbredstillæg.
Pensionisten kan
frit vælge en anden
leverandør end den
eller de
leverandører,
kommunen har indgået
prisaftale med. Har
kommunen ikke
indgået en
prisaftale, beregnes
helbredstillægget i
forhold til den
faktiske pris på den
nødvendige udgift.
Stk. 5.
Socialministeren kan
fastsætte nærmere
regler om
helbredstillæg,
herunder hvilke
udgiftstyper der er
omfattet af stk. 4.
§ 14 b.
Helbredstillæg efter
§ 14 a udbetales
ikke, hvis
pensionistens og en
eventuel ægtefælles
eller samlevers
samlede likvide
formue overstiger
formuegrænsen, jf.
§ 49, stk. 1, nr. 7.
Stk. 2. Ved
opgørelsen af likvid
formue indgår
1)
indestående i
pengeinstitutter
m.v.,
2)
kursværdien af
obligationer,
3)
pantebreve i depot,
4)
kursværdien af
deponerede
børsnoterede aktier,
5)
kursværdien af
investeringsforeningsbeviser,
6)
kontant beholdning
og
7)
andre værdipapirer,
herunder
værdipapirer i
udlandet.
Stk. 3. Ved
opgørelsen af
formuen efter stk. 2
beregnes først
summen af værdierne
efter stk. 2, nr.
1-5. Hvis summen
heraf ikke
overstiger
formuegrænsen, jf.
§ 49, stk. 1, nr. 7,
indgår desuden
formue efter stk. 2,
nr. 6 og 7.
§ 14 c. Ved
opgørelse af formue
efter § 14 b bortses
fra erstatning for
tab af erhvervsevne,
der udbetales som
følge af personskade
efter
1)
lov om erstatning
fra staten til ofre
for forbrydelser,
2)
lov om
erstatningsansvar,
3)
lov om sikring mod
følger af
arbejdsskade,
4)
lov om erstatning
for
vaccinationsskader,
5)
lov om
patientforsikring,
6)
lov om
lægemiddelskader,
7)
cirkulære om statens
erstatningsordninger
for deltagere i
praktisk
erhvervsorientering,
8)
lov om erstatning
for skadelidte
værnepligtige m.fl.
eller
9)
bestemmelser for
ansættelse og
aflønning af
personel ansat på
kontrakt i
Beredskabskorpset i
forbindelse med
humanitært
hjælpearbejde.
Stk. 2. Der ses
desuden bort fra
formue, som skyldes
beløb, der er
udbetalt som
godtgørelse for
varigt mén og
ikkeøkonomisk skade.
Stk. 3.
Endvidere bortses
fra godtgørelse og
afkastet af
godtgørelse til
hiv-smittede blødere
m.fl. og
hiv-positive
transfusionssmittede
samt fra erstatning
og afkastet af
erstatning, jf. lov
om erstatning for
skader ved
lsd-behandling.
Stk. 4. Endelig
bortses fra
udenlandske
erstatninger, der
svarer til de i
stk. 1-3 nævnte.
Indtægtsregulering
§ 15.
Grundbeløb til
folkepensionister
nedsættes ikke på
grund af indtægt,
dog bortset fra
indtægt ved
personligt arbejde,
jf. § 27.
Stk. 2.
Pensionstillæg,
personligt tillæg
efter § 14, stk. 2,
og helbredstillæg
efter § 14 a
nedsættes på grund
af indtægt, jf.
§ 29.
Kapitel 2 a
Opsat pension –
optjening af
venteprocent
§ 15 a.
Personer, der
opfylder
betingelserne i
kapitel 1 for ret
til folkepension,
kan opsætte
udbetalingen af
folkepension til et
tidspunkt, der
ligger efter det
fyldte 65. år.
Stk. 2. I
opsætningsperioden
optjenes en
venteprocent til
beregning af tillæg
for opsat pension,
jf. §§ 15 d-15 f.
§ 15 b.
Anmodning om at
opsætte pensionen
indgives til
kommunalbestyrelsen
samtidig med eller
senere end ansøgning
om folkepension.
Stk. 2.
Anmodningen har
virkning fra den 1.
i måneden efter
anmodningens
indgivelse, dog
tidligst fra det
tidspunkt, hvor
folkepension kan
udbetales, jf. § 33,
stk.1. Dette
tidspunkt skal
fremgå af sagen og
meddeles den
pågældende.
Stk. 3.
Anmodning kan ikke
indgives, hvis
folkepensionen har
været opsat to gange
med mellemliggende
pensionsudbetaling.
§ 15 c.
Folkepension kan
opsættes for i alt
120 måneder.
Stk. 2. Ophør af
opsætning af pension
sker efter anmodning
til
kommunalbestyrelsen
med virkning fra den
1. i måneden efter
anmodningen om
opsætningens ophør.
Stk. 3.
Opsætning af pension
ophører uden
anmodning, når
pensionen har været
opsat i 120 måneder.
Stk. 4. Dør en
person, mens
pensionen er opsat,
ophører opsætningen
fra dagen efter
dødsfaldet.
§ 15 d. Det
er en betingelse
for, at en person
kan optjene
venteprocent, at den
pågældende har haft
indtægt ved
personligt arbejde i
mindst 1.500 timer
inden for et
kalenderår.
Beskæftigelsens
omfang skal for
hvert år
dokumenteres over
for
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
skal efter hvert år
træffe afgørelse om,
hvorvidt
beskæftigelseskravet
er opfyldt for det
pågældende år.
Stk. 3. Ved
påbegyndelse og
ophør af opsætningen
midt i et år opgøres
beskæftigelseskravet
forholdsmæssigt
efter antallet af
hele måneder,
opsætningen vedrører
i det pågældende år.
Stk. 4. Er
beskæftigelseskravet
i stk. 1 eller
stk. 3 ikke opfyldt
i en
opgørelsesperiode,
ses der ved
opgørelsen af
venteprocenten bort
fra denne periode. I
stedet udbetales et
engangsbeløb
svarende til den
berettigede
folkepension for den
pågældende periode,
jf. dog § 15 e,
stk. 3. Beløbet
beregnes på grundlag
af modtagerens
faktiske indkomst
for perioden.
Stk. 5.
Socialministeren
fastsætter nærmere
regler om opgørelse
af beskæftigelsens
omfang, herunder om
personligt arbejde i
selvstændig
virksomhed og om
kontrol heraf, samt
om beregning af
engangsbeløb.
§ 15 e. Ved
opsætningens ophør
opgør
kommunalbestyrelsen
venteprocenten for
opsætningsperioden,
jf. dog stk. 3.
Venteprocenten
opgøres som
forholdet mellem
antallet af hele
måneder, pensionen
har været opsat, og
middellevetiden i
hele måneder for
personer på
pensionistens alder
på
ophørstidspunktet.
Venteprocenten
afrundes til
nærmeste hele
procent.
Stk. 2. Har
folkepensionen været
opsat i to perioder,
jf. § 15 b, stk. 3,
opgøres
venteprocenten for
den opsatte pension
som summen af
venteprocenterne for
hver periode.
Stk. 3. Ved
opsætningens ophør
ved død, jf. § 15 c,
stk. 4, beregnes der
ikke venteprocent,
og der udbetales
ikke engangsbeløb
efter § 15 d,
stk. 4, efter
ophøret.
Stk. 4.
Socialministeren
fastsætter nærmere
regler om opgørelsen
af venteprocenten.
§ 15 f. Fra
opsætningens ophør
udbetaler
kommunalbestyrelsen
et månedligt tillæg
sammen med
folkepensionen, jf.
stk. 2.
Stk. 2.
Tillægget beregnes
som venteprocenten,
jf. § 15 e, ganget
med den beregnede
folkepension efter
kapitel 4 for den
pågældende måned.
Stk. 3. Det
beregnede tillæg
afrundes til
nærmeste hele
kronebeløb.
Kapitel 3
Førtidspension
§ 16.
Førtidspension kan
tilkendes personer i
alderen fra 18 til
65 år.
Stk. 2. Det er
en betingelse for at
få tilkendt
førtidspension,
1)
at personens
arbejdsevne er
varigt nedsat, og
2)
at nedsættelsen er
af et sådant omfang,
at pågældende uanset
mulighederne for
støtte efter den
sociale eller anden
lovgivning, herunder
beskæftigelse i
fleksjob, ikke vil
være i stand til at
blive
selvforsørgende ved
indtægtsgivende
arbejde.
§ 17.
Kommunalbestyrelsen
skal behandle en
henvendelse om
førtidspension i
forhold til alle de
muligheder, der
findes for at yde
hjælp efter den
sociale lovgivning,
jf. § 5 i lov om
retssikkerhed og
administration på
det sociale område.
Personer, som
ønsker, at
kommunalbestyrelsen
alene tager stilling
til spørgsmålet om
førtidspension, kan
dog anmode herom. I
sådanne tilfælde
træffer
kommunalbestyrelsen
afgørelse om, at
sagen på det
foreliggende
dokumentationsgrundlag
overgår til
behandling efter
reglerne om
førtidspension.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan påbegynde en sag
eller træffe
afgørelse om
tilkendelse af
førtidspension til
en person, der ikke
selv har rettet
henvendelse herom.
§ 18.
Kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse
om, at sagen overgår
til behandling efter
reglerne om
førtidspension, når
det er dokumenteret
eller det på grund
af særlige forhold
er helt åbenbart, at
pågældendes
arbejdsevne ikke kan
forbedres ved
aktiverings-,
revaliderings- og
behandlingsmæssige
samt andre
foranstaltninger.
§ 19.
Grundlaget for en
afgørelse om
førtidspension skal
bestå af
1)
en redegørelse for,
at arbejdsevnen ikke
kan forbedres,
2)
en redegørelse for
den pågældendes
ressourcer samt
mulighederne for at
anvende og udvikle
dem. Redegørelsen
skal udarbejdes i
samarbejde med den
pågældende, og
dennes egen
opfattelse af
forholdene skal
udtrykkelig være
anført,
3)
den faglige
forklaring på,
hvorfor pågældendes
arbejdsevne anses
for varigt nedsat,
4)
den faglige
forklaring på, at
arbejdsevnen ikke
lader sig anvende
til selvforsørgelse
uanset mulighederne
for støtte efter den
sociale eller anden
lovgivning, eller
5)
angivelse af en
eller flere konkrete
arbejdsfunktioner,
den pågældende med
sin nedsatte
arbejdsevne anses
for at kunne udføre.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter regler om
krav til
undersøgelse af
arbejdsevne samt om
sagsbehandling og
fremgangsmåde i
forbindelse med
påbegyndelse og
behandling af sager
om førtidspension.
§ 20.
Kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om
tilkendelse af
førtidspension, når
det efter en samlet
faglig vurdering af
de foreliggende
oplysninger må anses
for dokumenteret, at
en person ikke kan
blive
selvforsørgende, jf.
§ 16.
Kommunalbestyrelsen
kan samtidig
beslutte, at en sag
skal genoptages til
vurdering på et
senere fastsat
tidspunkt.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om
afslag på
førtidspension, når
det efter en samlet
faglig vurdering af
de foreliggende
oplysninger må anses
for dokumenteret, at
en person ved
konkret angivne
arbejdsfunktioner
enten umiddelbart
eller ved en nærmere
angivet indsats, jf.
§ 16, kan blive
selvforsørgende.
Stk. 3. Inden
der træffes
afgørelse om
førtidspension, skal
den person, som
afgørelsen vedrører,
have tilbud om i et
møde at udtale sig
over for den eller
de personer, der
skal træffe
afgørelsen.
§ 21.
Kommunalbestyrelsen
skal træffe
afgørelse senest 3
måneder efter
tidspunktet for
sagens overgang til
behandling efter
reglerne om
førtidspension, jf.
§ 17, stk. 1, 3.
pkt., og § 18. Dette
tidspunkt skal
fremgå af sagen og
meddeles den
pågældende. Hvis
fristen i særlige
tilfælde ikke kan
overholdes, skal
pågældende have en
redegørelse for,
hvad der er årsag
til den forlængede
sagsbehandlingstid,
og besked om,
hvornår sagen
forventes afgjort.
Indtægtsregulering
§ 21 a.
Førtidspension
nedsættes på grund
af indtægt efter
§ 32 a.
Kapitel 4
Beregning af
folkepension
Indtægtsgrundlag
§ 27. For
folkepensionister
opgøres
indtægtsgrundlaget
for grundbeløb efter
pensionistens
indtægt ved
personligt arbejde.
Socialministeren kan
fastsætte nærmere
regler om opgørelse
af indtægt ved
personligt arbejde.
Stk. 2.
Opgørelsesperioden
for
indtægtsgrundlaget
efter stk. 1 er det
senest afsluttede
indkomstår.
Indtægtsgrundlaget
anvendes med
virkning for det
andet kalenderår
efter indkomstårets
udløb.
Stk. 3. Ved
opgørelsen af
indtægtsgrundlaget
efter stk. 1 og 2
reguleres den
personlige indkomst,
der indgår i
indtægtsgrundlaget,
efter samme regler,
som gælder for den
forskudsregistrering,
der sker på grundlag
af den seneste
slutligning efter
kildeskatteloven.
Stk. 4.
Indtægten afrundes
nedad til nærmeste
beløb, der er
deleligt med 100.
Stk. 5. Den
opgjorte indtægt
nedsættes med et
fradrag, jf. § 49,
stk. 1, nr. 2.
§ 28.
(Ophævet)
§ 29.
Indtægtsgrundlaget
for pensionstillæg,
personlige tillæg
efter § 14, stk. 2,
og helbredstillæg
efter § 14 a opgøres
på grundlag af
pensionistens og en
eventuel ægtefælles
eller samlevers
samlede indtægt.
Indtægtsgrundlaget
opgøres således:
1)
Personlig indkomst
med tillæg af
positiv
kapitalindkomst, der
anvendes til
beregning af
indkomstskat efter
personskattelovens
§ 7, dog før det
deri nævnte
bundfradrag, samt
aktieindkomst, der
beskattes efter
personskattelovens
§ 8 a, stk. 1 og 2,
bortset fra
aktieudbytte op til
5.000 kr., hvori der
er indeholdt endelig
udbytteskat.
2)
Opgørelsesperioden
for
indtægtsgrundlaget
efter nr. 1 er det
senest afsluttede
indkomstår.
Indtægtsgrundlaget
anvendes med
virkning for det
andet kalenderår
efter indkomstårets
udløb.
3)
Ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget
efter nr. 1 og 2
reguleres den
personlige indkomst,
der indgår i
indtægtsgrundlaget,
efter samme regler,
som gælder for den
forskudsregistrering,
der sker på grundlag
af den seneste
slutligning efter
kildeskatteloven.
Stk. 2.
Personer, der lever
i et samlivsforhold,
hvor den ene eller
begge har modtaget
pension fra før den
1. marts 1999,
betragtes som enlige
i forhold til
opgørelsen af
indtægtsgrundlaget
efter stk. 1,
medmindre de
indleder et nyt
samlivsforhold efter
den 1. marts 1999.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter regler
for, hvorledes
indkomster efter
stk. 1, der ikke er
skattepligtige her i
landet, og
indkomster, som er
omfattet af § 5 i
lov om beskatning af
søfolk, skal indgå i
indtægtsgrundlaget.
Stk. 4. I
indtægtsgrundlaget
efter stk. 1 og 3
foretages følgende
fradrag:
1)
Fradrag for
skattepligtig social
pension og fradrag
for skattepligtig
pension udbetalt
efter lovgivningen i
en anden
EU/EØS-medlemsstat
og omfattet af og
beregnet efter
forordning nr.
1408/71 samt for
pension udbetalt
efter lovgivningen i
et land, med hvilket
der er indgået
overenskomst om
samordning af
pension.
Socialministeren
fastsætter regler
for, hvorledes
fradrag for
pensioner som nævnt
i 1. pkt., der ikke
er skattepligtige
her i landet, skal
fradrages.
2)
Fradrag for
ophørsstøtte efter
lov om ophørsstøtte
til jordbrugere og
lov om ophørsstøtte
til erhvervsfiskere.
3)
Fradrag for hjælp
efter § 27 a og
efterlevelseshjælp
efter § 85 a i lov
om aktiv
socialpolitik.
4)
Fradrag for
engangsbeløb efter
§ 15 d, stk. 4.
Stk. 5. Ved
opgørelsen af
indtægtsgrundlaget
for beregning af
pensionstillæg for
en pensionist, der
er gift eller
samlevende med en
person, som ikke
modtager social
pension, nedsættes
ægtefællens eller
samleverens
indtægter, der
indgår i
indtægtsgrundlaget,
med et
fradragsbeløb, jf.
§ 49, stk. 1, nr. 4.
Fradraget efter 1.
pkt. skal dog som
minimum svare til
ægtefællens eller
samleverens
indtægter, der
hidrører fra
personligt arbejde,
delpension,
kontanthjælp,
sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge,
ledighedsydelse,
efterløn,
overgangsydelse
eller fleksydelse,
på op til 10.000 kr.
Stk. 6. Den
opgjorte indtægt
afrundes nedad til
nærmeste beløb, der
er deleligt med 100.
Stk. 7. Den
opgjorte indtægt
nedsættes ved
beregning af
pensionstillæg med
et fradrag, jf.
§ 49, stk. 1, nr. 5.
Stk. 8. Den
opgjorte indtægt
nedsættes ved
beregning af
personligt tillæg og
helbredstillæg med
et fradrag, jf.
§ 49, stk. 1, nr. 6.
§ 29 a.
Formue efter §§ 14 b
og 14 c opgøres ved
ansøgning om
helbredstillæg efter
§ 14 a.
Stk. 2. Formue
efter § 14 b,
stk. 2, nr. 1-5,
opgøres på
ansøgningstidspunktet
på grundlag af de
oplysninger, der
efter
skattekontrollovens
afsnit II senest er
indberettet til
skattemyndighederne.
Er der indtrådt
væsentlige
ændringer, som vil
have betydning for
udbetalingen af
helbredstillægget,
opgøres formuen på
grundlag af
pensionistens og en
eventuel ægtefælles
eller samlevers
oplysninger om den
aktuelle formue.
Stk. 3. Formue
efter § 14 b,
stk. 2, nr. 6 og 7,
opgøres på grundlag
af pensionistens og
en eventuel
ægtefælles eller
samlevers
oplysninger om
formuen på
ansøgningstidspunktet.
§ 30. Den
første beregning af
pension sker på
grundlag af den
forventede
fremtidige indtægt
opgjort efter §§ 27
og 29.
Nedsættelse af
pension
§ 31.
Grundbeløb til
folkepensionister
nedsættes med 30
pct. af
indtægtsgrundlaget,
jf. § 27.
Stk. 2.
Pensionstillæg
nedsættes med 30
pct. af
indtægtsgrundlaget,
jf. § 29, dog med 15
pct., hvis
pensionistens
ægtefælle eller
samlever også har
ret til social
pension.
Stk. 3.
Personligt tillæg
efter § 14, stk. 2,
og helbredstillæg
efter § 14 a
nedsættes afhængig
af den personlige
tillægsprocent. Den
personlige
tillægsprocent
beregnes på grundlag
af indtægten efter
§ 29. Den personlige
tillægsprocent er
som udgangspunkt
100, men nedsættes
med 1 pct. for hvert
beløb, jf. § 49,
stk. 5, hvormed
indtægtsgrundlaget
efter § 29,
stk. 1-4, overstiger
fradragsbeløbet
efter § 49, stk. 1,
nr. 6.
Stk. 4.
Pensionen udbetales
ikke, hvis den udgør
mindre end et
minimumsbeløb, jf.
§ 49, stk. 1, nr.
12.
§ 32. For
meget udbetalt
pension og
boligstøtte kan
fratrækkes i
pensionen.
Kapitel 4 a
Beregning af
førtidspension
Indtægtsgrundlag
§ 32 a.
Indtægtsgrundlaget
for førtidspension
opgøres på grundlag
af pensionistens og
en eventuel
ægtefælles eller
samlevers samlede
indtægt.
Indtægtsgrundlaget
opgøres således:
1)
Personlig indkomst
med tillæg af
positiv
kapitalindkomst, der
anvendes til
beregning af
indkomstskat efter
personskattelovens
§ 7, dog før det
deri nævnte
bundfradrag, samt
aktieindkomst, der
beskattes efter
personskattelovens
§ 8 a, stk. 1 og 2,
bortset fra
aktieudbytte op til
5.000 kr., hvori der
er indeholdt endelig
udbytteskat.
2)
Opgørelsesperioden
for
indtægtsgrundlaget
efter nr. 1 er det
senest afsluttede
indkomstår.
Indtægtsgrundlaget
anvendes med
virkning for det
andet kalenderår
efter indkomstårets
udløb.
3)
Ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget
efter nr. 1 og 2
reguleres den
personlige indkomst,
der indgår i
indtægtsgrundlaget,
efter samme regler,
som gælder for den
forskudsregistrering,
der sker på grundlag
af den seneste
slutligning efter
kildeskatteloven.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter regler
for, hvorledes
indkomster efter
stk. 1, der ikke er
skattepligtige her i
landet, og
indkomster, som er
omfattet af § 5 i
lov om beskatning af
søfolk, skal indgå i
indtægtsgrundlaget.
Stk. 3. I
indtægtsgrundlaget
efter stk. 1 og 2
foretages følgende
fradrag:
1)
Fradrag for
skattepligtig social
pension og fradrag
for skattepligtig
pension udbetalt
efter lovgivningen i
en anden
EU/EØS-medlemsstat
og omfattet af og
beregnet efter
forordning nr.
1408/71 samt for
pension udbetalt
efter lovgivningen i
et land, med hvilket
der er indgået
overenskomst om
samordning af
pension.
Socialministeren
fastsætter regler
for, hvorledes
fradrag for
pensioner som nævnt
i 1. pkt., der ikke
er skattepligtige
her i landet, skal
fradrages.
2)
Fradrag for
ophørsstøtte efter
lov om ophørsstøtte
til jordbrugere og
lov om ophørsstøtte
til erhvervsfiskere.
3)
Fradrag for hjælp
efter § 27 a og
efterlevelseshjælp
efter § 85 a i lov
om aktiv
socialpolitik.
4)
Fradrag for
sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge,
ledighedsydelse og
kontanthjælp, der er
udbetalt for samme
periode, hvori der
foretages
efterbetaling af
pension, jf. § 32 d,
stk. 1.
5)
Fradrag for
engangsbeløb efter
§ 15 d, stk. 4.
Stk. 4. For en
pensionist, der er
gift eller
samlevende med en
person, som ikke
modtager social
pension, nedsættes
ægtefællens eller
samleverens
indtægter, der
indgår i
indtægtsgrundlaget,
med et
fradragsbeløb, jf.
§ 49, stk. 1, nr. 9.
Stk. 5.
Ægtefællens eller
samleverens indtægt
opgjort efter
stk. 1-4 kan højst
udgøre et fastsat
beløb, jf. § 49,
stk. 1, nr. 11.
Stk. 6. Den
samlede opgjorte
indtægt efter
stk. 1-5 afrundes
nedad til nærmeste
beløb, der er
deleligt med 100.
Stk. 7. Den
opgjorte indtægt
efter stk. 6
nedsættes med et
fradrag, jf. § 49,
stk. 1, nr. 10.
§ 32 b. Den
første beregning af
pension sker på
grundlag af den
forventede
fremtidige indtægt
opgjort efter § 32
a.
Nedsættelse af
pensionen
§ 32 c.
Førtidspensionen
nedsættes med 30
pct. af
indtægtsgrundlaget,
jf. § 32 a, stk. 7,
dog med 15 pct.,
hvis
førtidspensionistens
ægtefælle eller
samlever også har
ret til pension.
Stk. 2.
Pensionen udbetales
ikke, hvis den udgør
mindre end et
minimumsbeløb, jf.
§ 49, stk. 1, nr.
13.
§ 32 d. I
førtidspension, som
efterbetales for en
periode, der ligger
forud for
tilkendelsen, jf.
§ 33, stk. 2,
fratrækkes
sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge,
ledighedsydelse og
kontanthjælp, der er
udbetalt for den
samme periode.
Stk. 2. For
meget udbetalt
pension og
boligstøtte kan
fratrækkes
pensionen.
Kapitel 5
Udbetaling
§ 33.
Folkepension
udbetales månedsvis
bagud fra den 1. i
måneden efter, at
der er ansøgt om
folkepension, og at
lovens betingelser
er opfyldt.
Stk. 2.
Førtidspension
udbetales månedsvis
bagud med virkning
fra den 1. i måneden
efter, at der er
truffet afgørelse om
førtidspension.
Træffes afgørelse om
førtidspension efter
udløbet af den
fastsatte frist i
§ 21, udbetales
førtidspension med
virkning fra den 1.
i måneden efter, at
der er forløbet 3
måneder, fra
behandlingen af
førtidspensionssagen
er påbegyndt.
Førtidspension, jf.
1. og 2. pkt.,
udbetales tidligst
fra den 1. i måneden
efter, at
betingelserne for
tilkendelse af
førtidspension er
opfyldt.
Stk. 3. Retten
til pension ophører
med virkning fra
dagen efter
pensionistens
dødsfald, jf. dog
stk. 7.
Stk. 4. Er
pensionen for den
måned, hvori
dødsfaldet fandt
sted, ikke udbetalt,
udbetales beløbet,
jf. stk. 3, til
pensionistens
ægtefælle, hvis
ægtefællerne
samlevede ved
dødsfaldet. For
andre pensionister
udbetales beløbet,
jf. stk. 3, til
pensionistens
dødsbo.
Stk. 5. Er
pensionen for den
måned, hvori
dødsfaldet fandt
sted, udbetalt, og
samlevede
pensionisten ved sin
død med sin
ægtefælle, har
ægtefællen krav på
fra dødsboet at få
udbetalt et beløb
svarende til det
beløb, der er
udbetalt i pension
den måned, hvori
dødsfaldet fandt
sted, og senere.
Stk. 6. Er der
udbetalt pension for
tiden efter, at
retten til pension
er ophørt efter
stk. 3, skal det for
meget udbetalte
tilbagebetales, jf.
dog stk. 7. Kravet
om tilbagebetaling
rettes mod
pensionistens
dødsbo.
Stk. 7. Hvis den
pensionist, der dør,
fik udbetalt sin
pension forud, skal
der ikke ske
tilbagebetaling af
for meget udbetalt
pension for den
måned, hvori
pensionisten dør,
hvis pensionisten
umiddelbart før
dødsfaldet var
samlevende med
1)
en ægtefælle,
2)
en samlever, der
modtager social
pension, eller
3)
en samlever, der
ikke modtager social
pension, men er
indsat som arving
efter afdøde.
Tilsvarende gælder,
selv om samlivet med
en ægtefælle eller
samlever, der er
indsat som arving
efter afdøde, er
ophævet på
tidspunktet for
dødsfaldet, hvis
ophævelsen skyldes,
at den ene part har
fået ophold i
boformer m.v. efter
§ 107, stk. 2, §§
108-110 eller § 192
i lov om social
service eller § 5 i
lov om almene
boliger m.v.
Stk. 8. Hvis den
pensionist, der dør,
fik udbetalt sin
pension forud og var
samlevende med en
ægtefælle eller
samlever, der
modtager social
pension, indgår for
meget udbetalt
pension for den
måned, hvori
pensionisten dør,
jf. stk. 3, i
opgørelsen af
efterlevelsespension,
jf. § 48.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension
§ 33 a. For
personer, der
modtager
førtidspension
indbetales ATP-
bidrag, jf. § 2 a, i
lov om
Arbejdsmarkedets
Tillægspension. ATP-
bidraget udgør det i
§ 15, stk. 1, i lov
om Arbejdsmarkedets
Tillægspension
fastsatte bidrag,
jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Der kan
ikke indbetales
ATP-bidrag, hvis
pensionen, jf.
stk. 1, månedsvis
udgør mindre end
1.000 kr.
Stk. 3.
Modtageren af
førtidspension
betaler1
/3 af
ATP-bidraget, mens2
/3 af
bidraget betales af
kommunen. Hver
bidragsandel for en
måned nedrundes til
nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 4.
ATP-bidraget fra
modtageren af
førtidspension
indeholdes månedsvis
ved udbetalingen af
førtidspensionen.
Stk. 5. Staten
afholder kommunens
udgifter til
ATP-bidrag efter
denne lov.
Stk. 6. De
nærmere regler om
bidragsbetaling
efter stk. 1-4,
herunder betingelser
for ophør af
bidragsbetaling,
fastsættes af
socialministeren
efter indstilling
fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Supplerende
arbejdsmarkedspension
§ 33 b.
Personer, der
modtager
førtidspension, kan
betale bidrag til en
supplerende
arbejdsmarkedspension,
jf. § 49, stk. 1,
nr. 14.
Stk. 2.
Modtageren af
førtidspension
betaler1
/3 af
bidraget efter
stk. 1, mens2
/3
betales af kommunen.
Stk. 3. Kommunen
fratrækker
modtagerens bidrag
ved den månedlige
udbetaling af
pensionen med
henblik på
indbetaling af
beløbet til
Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller
til et
livsforsikringsselskab
eller en
pensionskasse efter
modtagerens valg.
Stk. 4. Staten
afholder kommunens
udgifter til det
supplerende
pensionsbidrag efter
denne lov.
Stk. 5.
Socialministeren kan
fastsætte regler om
den konkrete
udformning og
administrative
tilrettelæggelse af
den supplerende
pensionsordning.
§ 33 c.
Kommunerne
indbetaler bidrag
til den supplerende
arbejdsmarkedspension
til Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller
til et
livsforsikringsselskab
eller en
pensionskasse efter
førtidspensionistens
valg.
Stk. 2. Ved
skifte i anledning
af separation,
skilsmisse eller
bosondring kan
rettigheder i den
supplerende
arbejdsmarkedspension
forlods udtages af
ejerægtefællen.
Stk. 3. Den
livsvarige
pensionsret i medfør
af den supplerende
arbejdsmarkedspension
skal være fastsat på
et grundlag, der
ikke
forskelsbehandler på
grundlag af køn.
Stk. 4.
Socialministeren kan
fastsætte regler om,
at den livsvarige
pensionsret i medfør
af den supplerende
arbejdsmarkedspension
kan udbetales som et
engangsbeløb, hvis
den årlige
pensionsydelse er af
beskeden størrelse.
§ 33 d.
Beløb, som
indbetales til
Arbejdsmarkedets
Tillægspension,
godskrives særskilte
konti og kan
forvaltes sammen med
midlerne i Den
Særlige
Pensionsopsparing,
jf. kapitel 5 d i
lov om
Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Rentebestemmelsen i
kapitel 5 c i lov om
Arbejdsmarkedets
Tillægspension
vedrørende for sen
indbetaling af
bidrag kan tillige
finde anvendelse.
Socialministeren kan
efter indstilling
fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets
Tillægspension
fastsætte regler om
den supplerende
arbejdsmarkedspension
i Arbejdsmarkedets
Tillægspension,
herunder om
indbetaling, om
udbetaling ved
dødsfald og om
erhvervelse af en
livsvarig
pensionsret i
Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 2. Ved
dødsfald før det
fyldte 65. år, eller
67. år, hvis
personen er født før
den 1. juli 1939,
udbetales
indeståendet på
kontoen i
Arbejdsmarkedets
Tillægspension til
boet.
Stk. 3. Når
kontohaveren, der
har indbetalt bidrag
til den supplerende
arbejdsmarkedspension
i Arbejdsmarkedets
Tillægspension,
fylder 65 år, eller
67 år, hvis personen
er født før den 1.
juli 1939, anvendes
indeståendet på
kontoen til
erhvervelse af
livsvarig
pensionsret i
Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
§ 33 e.
Beløb, som
indbetales til et
livsforsikringsselskab
eller en
pensionskasse, skal
anvendes til
erhvervelse af en
livsvarig
pensionsret for
førtidspensionsmodtageren.
Den livsvarige
pensionsret
udbetales fra det
65. år eller fra det
67. år, hvis
personen er født før
den 1. juli 1939.
Den supplerende
arbejdsmarkedspension
kan også anvendes
til en specificeret
forhøjelse af en
eksisterende
livsvarig
pensionsret.
Stk. 2. Ved
dødsfald før det
fyldte 65. år, eller
67. år, hvis
personen er født før
den 1. juli 1939,
udbetales værdien af
den erhvervede
pensionsret i et
livsforsikringsselskab
eller en
pensionskasse til
boet eller til den
begunstigede ifølge
pensionsaftalen.
Særlige
udbetalingsregler
§ 34. Hvis
pensionen ikke har
været udbetalt under
ophold i boformer
m.v., jf. § 46,
genoptages
udbetalingen med
virkning fra 1 måned
før opholdets ophør.
Hvis pensionisten
før opholdet fik
udbetalt sin pension
forud, genoptages
udbetalingen dog med
virkning fra
opholdets ophør.
Stk. 2. Hvis
pensionen ikke har
været udbetalt under
unddragelse, jf.
§ 46 a, genoptages
udbetalingen med
virkning fra
unddragelsens ophør.
Udbetalingen
genoptages dog ikke,
hvis pensionisten i
umiddelbar
forlængelse af
unddragelsens ophør
indsættes til
strafafsoning i
fængsel eller
arresthus.
Stk. 3. Stk. 1
og 2 finder
tilsvarende
anvendelse ved
varetægtsfængsel.
§ 36. Hvis
kommunalbestyrelsen
skønner, at en
pensionist ikke kan
administrere
pensionen, afgør
kommunalbestyrelsen,
på hvilken måde
pensionen skal
udbetales.
Kommunalbestyrelsen
kan anmode om, at
der iværksættes
værgemål for
pensionisten, jf.
værgemålslovens
§ 16.
§ 37.
Personer, der har
ret til
førtidspension,
overgår uden
ansøgning fra den 1.
i måneden efter det
fyldte 65. år til at
modtage
folkepension.
§ 38.
Socialministeren kan
fastsætte nærmere
regler om udbetaling
af pension, herunder
om størrelsen af
personligt tillæg.
§ 38 a.
Udbetalingen af
pension ophører med
virkning fra den 1.
i måneden efter, at
der er truffet
afgørelse om, at
modtageren har ret
til plejevederlag
efter § 120, stk. 2,
i lov om social
service, når
modtageren kan få
udbetalt
plejevederlag fra
tidspunktet for
ophøret af
pensionsudbetalingen.
Stk. 2.
Udbetalingen af
pension, jf. stk. 1,
genoptages med
virkning fra den 1.
i den måned, hvor
den nærstående dør
eller den pågældende
anmoder om
genoptagelse.
Kapitel 6
Årlig fastsættelse,
omregning, bortfald,
tilbagebetaling mv.
§ 39.
Pensionen fastsættes
hver 1. januar på
grundlag af
indtægten opgjort
efter §§ 27, 29 og
32 a.
Stk. 2.
Pensionen omregnes i
løbet af året,
1)
hvis
indtægtsgrundlaget
ændres mere end rent
midlertidigt og en
beregning på
grundlag af den
forventede
fremtidige indtægt
fører til en ændring
af pensionens
størrelse, eller
2)
hvis der sker en
ændring af de
personlige forhold,
som har betydning
for pensionens
størrelse, herunder
3)
hvis pensionistens
ægtefælle eller
samlever dør.
Stk. 3.
Omregning, jf.
stk. 2, nr. 1 og 2,
sker med virkning
fra den 1. i måneden
efter, at
kommunalbestyrelsen
har modtaget
oplysninger om de
ændrede forhold.
Omregning, jf.
stk. 2, nr. 3, sker
med virkning fra
dagen efter
pensionistens
ægtefælles eller
samlevers dødsfald.
For en efterlevende
ægtefælle eller
samlever, der
modtager
efterlevelsespension,
omregnes pensionen
med virkning fra
dagen efter ophør af
udbetaling af
efterlevelsespension,
jf. § 48.
Stk. 4. Hvis
oplysning om
ændringer, jf.
stk. 2, der medfører
forhøjelse af
pensionen, modtages
af
kommunalbestyrelsen
senere end
tidspunktet for
ændringen, omregnes
pensionen med
tilbagevirkende
kraft for
tidspunktet for
ændringen, dog højst
for en periode på 6
måneder fra
tidspunktet for
modtagelsen af
oplysningerne, jf.
stk. 3.
Stk. 5.
Socialministeren kan
fastsætte regler,
der sikrer, at
kommunalbestyrelsen
modtager
oplysninger, der har
betydning for den
årlige fastsættelse
og omregning af
pensionen.
§ 39 a.
Formue efter § 14 b,
stk. 2, nr. 1-5,
opgøres hver 1.
januar på grundlag
af de oplysninger,
der senest
foreligger
indberettet til
skattemyndighederne
efter
skattekontrollovens
afsnit II. Er der
indtrådt væsentlige
ændringer, som vil
have betydning for
udbetalingen af
helbredstillægget,
opgøres formuen på
grundlag af
pensionistens og en
eventuel ægtefælles
eller samlevers
oplysninger om den
aktuelle formue.
Stk. 2. Formue
efter § 14 b,
stk. 2, nr. 6 og 7,
opgøres hver 1.
januar på grundlag
af de senest
modtagne oplysninger
fra pensionisten og
en eventuel
ægtefælle eller
samlever.
Stk. 3. Formuen
opgøres på ny i
løbet af året, hvis
pensionisten anmoder
herom og kan
dokumentere, at den
samlede likvide
formue ikke
overstiger
formuegrænsen, jf.
§ 49, stk. 1, nr. 7.
Udbetaling af
helbredstillæg efter
§ 14 a kan ske med
virkning fra
tidspunktet for
anmodningen og ikke
med tilbagevirkende
kraft, selv om
formuen er reduceret
til under
formuegrænsen på et
tidligere tidspunkt.
§ 40.
Pensionen udbetales
ikke, når den ikke
er hævet i et år.
Udbetalingen
genoptages efter
anmodning herom.
§ 41.
Pensionisten skal
oplyse
kommunalbestyrelsen
om forandringer i
forhold, der kan
forventes at medføre
ændringer af
pensionen, jf.
kapitel 3 a i lov om
retssikkerhed og
administration på
det sociale område.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan afkræve
pensionisten, dennes
ægtefælle eller
samlever oplysninger
til brug for
beregning og
udbetaling af
pensionen. Hvis
oplysningerne ikke
modtages senest 3
måneder fra
anmodningen, ophører
pensionsudbetalingen
helt eller delvis
med udgangen af den
måned, hvori fristen
er udløbet.
Pensionsudbetalingen
genoptages med
virkning fra den 1.
i måneden, efter at
oplysningerne er
modtaget. Hvis
pensionisten på
grund af særlige
omstændigheder ikke
har mulighed for at
fremskaffe
oplysningerne inden
for den i 1. pkt.
nævnte frist, kan
fristen forlænges.
Stk. 3.
Pensionisten skal
oplyse om flytning.
Ved flytning til en
anden kommune her i
landet skal
henvendelse om
fortsat udbetaling
ske til
tilflytningskommunen.
§ 42. Hvis en
pensionist har
tilsidesat sin
oplysningspligt
efter § 41 eller i
øvrigt mod bedre
vidende uberettiget
har modtaget
pension, skal
pensionisten eller
dennes dødsbo
tilbagebetale det
beløb, der er
modtaget med urette.
§ 43.
Kommunalbestyrelsen
kan undtagelsesvis
træffe beslutning om
tilbagebetaling af
personlige tillæg.
Tilbagebetaling kan
kræves,
1)
når der må ydes
personligt tillæg på
grund af uforsvarlig
økonomi,
2)
når der på det
tidspunkt, da der
ydes personligt
tillæg, foreligger
forhold, der viser,
at pensionisten i
løbet af kortere tid
vil være i stand til
at tilbagebetale
hjælpen, eller
3)
når en pensionist,
der har modtaget
personligt tillæg,
senere får udbetalt
et beløb, der dækker
samme tidsrum og
samme formål som det
personlige tillæg.
Stk. 2. I de
tilfælde, der er
nævnt i stk. 1, nr.
1-2, kan
tilbagebetaling kun
kræves, hvis
kommunalbestyrelsen
ved ydelsen af
personligt tillæg
har gjort
pensionisten bekendt
med
tilbagebetalingspligten.
§ 43 a.
Kommunalbestyrelsen
kan træffe afgørelse
om, at retten til
førtidspension efter
§ 16 skal være
hvilende.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan træffe afgørelse
om, at
førtidspensionen
inddrages i
tilfælde, hvor
pensionisten ikke
medvirker til de
nødvendige
undersøgelser, jf.
kapitel 3 a i lov om
retssikkerhed og
administration på
det sociale område,
optræning eller
andre
foranstaltninger,
der må antages mere
varigt at kunne
forbedre
arbejdsevnen
væsentligt.
§ 44.
Kommunalbestyrelsen
skal træffe
afgørelse om
frakendelse af
førtidspension, hvis
der er sket en
væsentlig forbedring
af arbejdsevnen, som
medfører, at
pensionisten
vedvarende kan være
selvforsørgende ved
indtægtsgivende
arbejde. I den
forbindelse træffer
kommunalbestyrelsen
afgørelse om,
hvorvidt pensionen
skal bevares i
indtil 3 måneder
efter det tidspunkt,
fra hvilket
frakendelse efter 1.
pkt. kan ske.
Stk. 2.
Pensionisten kan
selv rejse sag om
frakendelse af
pension.
Stk. 3. Efter
det fyldte 60. år
kan pension uden
pensionistens
samtykke ikke
frakendes.
§ 46.
Indsættes en person
til strafafsoning i
fængsel eller
arresthus, udbetales
pensionen indtil
udgangen af den
måned, hvor
strafafsoningen
påbegyndes. Hvis
pensionisten inden
opholdet fik
udbetalt sin pension
forud, udbetales
pensionen indtil
udgangen af den
måned, der følger
efter måneden, hvor
strafafsoningen
påbegyndes. 1. og 2.
pkt. gælder også
varetægtsfængsling.
Stk. 2. Er der
rimelig udsigt til,
at den pågældende
vil kunne løslades
inden for et tidsrum
af omkring 6 måneder
efter, at
strafafsoningen er
påbegyndt, kan den
pågældende dog af
pensionen få
udbetalt et beløb
til dækning af
udgifter til husleje
og lign. Under
varetægtsfængsling
kan perioden nævnt i
1. pkt. forlænges.
Stk. 3.
Efterfølges
varetægtsfængslingen
ikke af en
domfældelse,
efterbetales den del
af pensionen, der
ikke er udbetalt
under
varetægtsfængslingen.
Stk. 4.
Socialministeren kan
fastsætte nærmere
regler om
1)
udbetaling af
pension til
personer, der har
ophold i de
institutioner m.v.,
der er nævnt i
stk. 1,
2)
udbetaling af
pension til
personer, der er
anbragt i pleje i
private hjem eller
har ophold i et
bofællesskab, jf.
§ 107, stk. 1, i lov
om social service,
3)
udbetaling af
pension til
personer, der har
ophold i boformer
omfattet af lov om
social service, men
for hvilke der ikke
er fastsat regler om
pensionens
udbetaling, og
4)
udbetaling af
pension ydet efter
lovgivning i et
andet land.
§ 46 a.
Udbetaling af
pension ophører for
personer, som
bevidst unddrager
sig strafforfølgning
her i landet i
tilfælde, hvor
1)
den pågældende er
varetægtsfængslet,
2)
politiet eftersøger
den pågældende med
henblik på
varetægtsfængsling
eller
3)
der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Udbetaling af
pension ophører
endvidere for
personer, som
bevidst unddrager
sig
straffuldbyrdelse
her i landet, hvis
den pågældende er
idømt en ubetinget
fængselsstraf eller
anden strafferetlig
retsfølge, der
indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Udbetaling af
pension ophører
efter stk. 1 og 2
med virkning fra det
tidspunkt, hvor
personen unddrog sig
strafforfølgning
eller
straffuldbyrdelse.
Hvis personen inden
unddragelsen fik sin
pension udbetalt
forud, udbetales
pensionen indtil
udgangen af den
måned, hvor personen
unddrog sig
strafforfølgning
eller
straffuldbyrdelse.
Stk. 4.
Efterfølges en
strafforfølgning,
jf. stk. 1, ikke af
en domfældelse,
efterbetales den del
af pensionen, der
ikke er udbetalt,
mens personen
unddrog sig
strafforfølgning.
Pensionen
efterbetales dog
ikke til afdødes bo,
hvis personen afgår
ved døden, inden der
er afsagt dom i
sagen.
§ 46 b.
Politiet eller
kriminalforsorgen
skal underrette
kommunen om
unddragelsen, når
myndigheden får
formodning om, at en
person, der bevidst
unddrager sig
strafforfølgning,
jf. § 46 a, stk. 1,
eller
straffuldbyrdelse,
jf. § 46 a, stk. 2,
samtidig modtager
pension. For
personer med bopæl i
udlandet skal Den
Sociale
Sikringsstyrelse
underrettes.
§ 47. Krav på
pension kan ikke
gøres til genstand
for udlæg eller
andre former for
retsforfølgning,
medmindre der er
forløbet tre måneder
fra den dag, beløbet
kunne kræves
udbetalt. Aftaler om
sådanne krav er
ugyldige.
Stk. 2.
Tilbagebetalingskravet
opkræves af kommunen
efter regler fastsat
af socialministeren
i samråd med
skatteministeren.
Det kan herunder
fastsættes, at en
betalingsaftale
bortfalder, hvis
skyldneren trods
påkrav udebliver med
ydelser.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan inddrive
misligholdte
tilbagebetalingskrav
ved udpantning.
Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan endvidere
inddrive krav efter
stk. 3 ved
indeholdelse i løn
m.v. efter reglerne
for inddrivelse af
personlige skatter i
kildeskatteloven.
Stk. 5.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive krav
efter stk. 3 efter
reglerne i
opkrævningsloven.
§ 48. Dør den
ene af to samlevende
ægtefæller eller
samlevere, der begge
modtager social
pension, fortsætter
udbetalingen af
pensionisternes
sammenlagte
pensioner
(efterlevelsespension)
i en periode
svarende til 3
måneder fra dagen
efter dødsfaldet.
Udbetalingen af
efterlevelsespension,
jf. dog § 33,
stk. 8, sker til den
længstlevende
pensionist.
Kapitel 7
Beløb og regulering
§ 49. Ved
fastsættelse af
pension anvendes
følgende beløb:
1)
Grundbeløb efter
§ 12 udgør 51.144
kr. årligt.
2)
Fradragsbeløb i den
opgjorte indtægt for
grundbeløb efter
§ 27, stk. 5, udgør
217.300 kr.
3)
Pensionstillæg efter
§ 12 udgør for
enlige 51.480 kr.
årligt og for gifte
og samlevende 24.024
kr. årligt.
4)
Fradragsbeløbet i
den opgjorte indtægt
for en ægtefælle
eller samlever, som
ikke modtager social
pension, jf. § 29,
stk. 5, 1. pkt.,
udgør halvdelen af
dennes indtægt op
til 150.000 kr.
5)
Fradragsbeløb i den
opgjorte indtægt for
pensionstillæg efter
§ 29, stk. 7, udgør
47.900 kr. for
enlige og 96.200 kr.
for gifte og
samlevende.
6)
Fradragsbeløb i den
opgjorte indtægt for
personligt tillæg og
helbredstillæg efter
§ 29, stk. 8, udgør
13.800 kr. for
enlige og 27.500 kr.
for gifte og
samlevende.
7)
Formuegrænsen for
tildeling af
helbredstillæg efter
§ 14 a udgør 50.100
kr.
8)
Førtidspension efter
§ 16 udgør for
enlige 152.880 kr.
årligt og for gifte
og samlevende
129.948 kr. årligt.
9)
Fradragsbeløbet i
den opgjorte indtægt
for ægtefælle eller
samlever, som ikke
modtager social
pension, jf. § 32 a,
stk. 4, udgør
129.948 kr.
10) Fradragsbeløbet
i det samlede
indtægtsgrundlag for
førtidspension efter
§ 32 a, stk. 7,
udgør 52.000 kr. for
enlige og 82.600 kr.
for gifte eller
samlevende.
11) For en ægtefælle
eller samlever, der
er pensionist, kan
der maksimalt indgå
255.800 kr. i
indtægtsgrundlaget.
For en ægtefælle
eller samlever, der
ikke er pensionist,
kan der maksimalt
indgå 169.200 kr. i
indtægtsgrundlaget.
12) Minimumsbeløb
for udbetalt pension
efter § 31, stk. 4,
udgør1 /40
af grundbeløbet.
13) Minimumsbeløb
for udbetalt pension
efter § 32 c,
stk. 3, udgør1
/40 af
førtidspensionen.
14) Bidraget til den
supplerende
arbejdsmarkedspension,
jf. § 33 b, udgør
4.212 kr. årligt.
Stk. 2. Ved
fastsættelse af
pensionen anses
gifte og samlevende
som enlige, hvis
samlivet mellem
parterne er ophævet.
En person betragtes
ikke som enlig, hvis
pågældende efter
samlivets ophævelse,
jf. 1. pkt.,
samlever med en
anden person end
ægtefællen eller
partneren.
Stk. 3. De
beløb, der er nævnt
i stk. 1 samt
§§ 69-72, reguleres
én gang årligt den
1. januar med
satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Reguleringen sker 1.
gang den 1. januar
2002.
Stk. 4. De
beløb, der er nævnt
i stk. 1, nr. 1, 3,
8, 9 og 12-14, samt
i §§ 69-72, afrundes
til nærmeste
kronebeløb, der kan
deles med 12. De
beløb, der er nævnt
i stk. 1, nr. 2,
4-7, 10 og 11,
afrundes til
nærmeste kronebeløb,
der kan deles med
100.
Stk. 5. Det
beløb, der medfører,
at personligt tillæg
efter § 14, stk. 2,
og helbredstillæg
efter § 14 a
nedsættes med 1
pct., jf. § 31,
stk. 3, beregnes som
differencen mellem
fradragsbeløbet
efter § 49, stk. 1,
nr. 5, og
fradragsbeløbet
efter § 49, stk. 1,
nr. 6, divideret med
100. Der beregnes et
beløb for enlige og
et beløb for gifte
og samlevende.
Kapitel 8
Klageadgang
§ 50.
Afgørelser efter
denne lov kan
påklages efter
reglerne i kapitel
10 i lov om
retssikkerhed og
administration på
det sociale område,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Afgørelser efter
kapitel 3 samt efter
§ 43 a og § 44 kan
påklages til
beskæftigelsesankenævnet,
jf. kapitel 8 i lov
om ansvaret for og
styringen af den
aktive
beskæftigelsesindsats.
Klager behandles
efter reglerne i
kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og
administration på
det sociale område.
1)
Kapitel 9
Finansiering og refusion
§ 52. Staten
afholder kommunernes
udgifter til pension
efter § 12 og
kapitel 2 a.
Kommunernes udgifter
til pension efter
§ 16 afholdes af
staten med 35 pct.
Stk. 2.
Kommunernes udgifter
til personligt
tillæg efter § 14,
stk. 1, og
helbredstillæg efter
§ 14 a, afholdes af
staten med 50 pct.
Kommunernes udgifter
til personligt
tillæg efter § 14,
stk. 2 og 3,
afholdes af staten
med 75 pct.
Stk. 3. Staten
afholder udgifterne
til pension til
personer, der har
fast bopæl i
udlandet.
§ 53.
Opholdskommunen har
adgang til refusion
fra en tidligere
opholdskommune efter
§ 9 c i lov om
retssikkerhed og
administration på
det sociale område.
§ 54.
Socialministeren
fastsætter efter
aftale med
henholdsvis
Færøernes landsstyre
og Grønlands
hjemmestyre regler
om afholdelse af
udgifter til pension
efter denne lov til
1)
personer, der på
foranledning af
færøske eller
grønlandske sociale
myndigheder får
ophold i Danmark,
2)
personer, der som
følge af dom til
anbringelse på en
særlig sikret
afdeling eller
behandling på
hospital for
sindslidende får
ophold i Danmark, og
3)
personer, der fra
Danmark får ophold
på Færøerne eller i
Grønland formidlet
af danske sociale
myndigheder.
Stk. 2. Uenighed
mellem færøske eller
grønlandske sociale
myndigheder og
danske sociale
myndigheder om deres
forpligtelser efter
disse regler afgøres
af Den Sociale
Ankestyrelse.
§ 55. Staten
refunderer
kommunernes udgifter
til helbredstillæg
efter denne lov, når
udgiften er omfattet
af EF-rettens regler
om mellemstatslig
refusion, kommunen
anmelder krav herom
og staten modtager
den anmeldte
refusion fra
debitorstatens
sociale
sikringsmyndigheder.
Stk. 2.
Indenrigs- og
sundhedsministeren
fastsætter efter
forhandling med
socialministeren
regler om den
nationale
administrative
gennemførelse af
mellemstatslig
refusion i henhold
til EF-retten.
Kapitel 10
Administration mv.
§ 57.
Kommunalbestyrelsen
i opholdskommunen
varetager
administrationen af
denne lov, jf.
kapitel 3 i lov om
retssikkerhed og
administration på
det sociale område.
Stk. 2.
Opgørelsen af
indtægtsgrundlag
efter § 29, stk. 1,
og § 32 a, stk. 1,
foretages af told-
og
skatteforvaltningen
på grundlag af
oplysninger for det
senest afsluttede
indkomstår.
Opgørelsen anvendes
med virkning for det
andet kalenderår
efter indkomstårets
udløb.
Stk. 3.
Skatteforvaltningslovens
regler om klage over
afgørelser om
forskudsregistrering
af indkomst finder
tilsvarende
anvendelse på
afgørelser om
indtægtsgrundlaget.
§ 60.
Socialministeren kan
fastsætte regler om
fradrag i pensionen
for beløb, som
pensionisten har
modtaget i pension
efter udenlandsk
lovgivning i det
tidsrum, for hvilket
der beregnes pension
efter denne lov.
§ 62.
Direktøren for Den
Sociale
Sikringsstyrelse kan
udøve de beføjelser,
som kommunerne har
efter denne lov
vedrørende pension,
der skal ydes efter
afsnit III, kapitel
3, i forordning nr.
1408/71 om
anvendelse af de
sociale
sikringsordninger på
arbejdstagere og
selvstændige
erhvervsdrivende og
deres
familiemedlemmer,
der flytter inden
for Fællesskabet.
Det samme gælder for
pension, der ydes
efter regler i
overenskomster med
andre stater.
Stk. 2. Ved
udøvelsen af de
beføjelser, der er
nævnt i stk. 1,
finder §§ 18 og 21
ikke anvendelse på
personer med bopæl i
udlandet. Grundlaget
for afgørelsen om
førtidspension, jf.
§ 19, skal bestå af
redegørelser for de
forhold og
omstændigheder, som
kan oplyses af de
udenlandske
pensionsmyndigheder.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter nærmere
regler om
varetagelse af
administration af
pension for
personer, der har
bopæl i udlandet,
herunder regler om
overførsel af
kommunernes
kompetence til Den
Sociale
Sikringsstyrelse.
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
mv.
§ 63. Loven
træder i kraft den
1. oktober 1984.
Lovens § 65 har dog
virkning fra den 1.
januar 1984, mens
førtidsbeløbet efter
§ 13, nr. 3, først
udbetales med
virkning fra 1.
januar 1985.
Stk. 2. Lov om
folkepension, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 436 af 9.
september 1983, og
lov om invalide- og
førtidspension m.v.,
jf.
lovbekendtgørelse
nr. 437 af samme
dato, ophæves.
§ 64.
Socialministeren
fastsætter, hvilke
administrative
forskrifter, udstedt
efter de tidligere
love, der forbliver
i kraft efter den 1.
oktober 1984.
§ 66.
Personer, der den 1.
oktober 1984 har ret
til pension efter
lov om folkepension
og lov om
invalidepension og
førtidspension m.v.,
skal modtage enten
fuld pension efter
denne lov eller
mindst det samme
antal
fyrretyvendedele af
fuld pension efter
denne lov som
hidtil, dog anvendes
reglerne i kap. 6.
Stk. 2.
Personer, der den 1.
oktober 1984
modtager pension
efter § 3, stk. 1 og
2, i lov om
invalidepension og
førtidspension m.v.,
overgår til at
modtage henholdsvis
højeste og mellemste
førtidspension.
Personer, der den 1.
januar 1984 overgik
til at modtage
pension efter § 3,
stk. 3 og 4, i den
nævnte lov, og som
på dette tidspunkt
var under 60 år, og
personer, der
tilkendes pension
efter § 3, stk. 3 og
4, i den nævnte lov
inden det fyldte 60.
år, overgår til at
modtage forhøjet
almindelig
førtidspension.
Andre personer, der
modtager pension
efter § 3, stk. 3 og
4, i den nævnte lov,
overgår til at
modtage almindelig
førtidspension.
Enlige kvinder, der
den 1. januar 1984
er fyldt 62 år uden
at modtage pension,
og som har ret til
pension efter § 3,
stk. 4, i nævnte
lov, har ret til
almindelig
førtidspension.
§ 67.
Personer under 67 år
med dansk
indfødsret, der ved
lovens ikrafttræden
modtager fuld
førtidspension efter
§ 3, stk. 3 og
stk. 4, i lov om
invalidepension og
førtidspension m.v.,
har ret til at få
udbetalt pension i
udlandet som hidtil.
§ 68. Uanset
bestemmelserne i
§ 5, stk. 1 og 2,
har personer over 67
år med dansk
indfødsret, som har
haft fast bopæl i
riget i mindst 10 år
efter det fyldte 15.
år, heraf mindst 5
år umiddelbart forud
for det fyldte 67.
år, ret til fuld
folkepension, senest
fra den 1. oktober
1989.
§ 69. For
enlige kvinder, der
den 30. juni 1975
har opsat begæring
om folkepension,
udbetales
ventetillæg med
følgende beløb, jf.
§ 49:
Ved
opsættelse til det
fyldte 65. år 912
kr. årlig.
Ved
opsættelse til det
fyldte 67. år 1.980
kr. årlig.
For
enlige kvinder, som
inden 1. april 1960
har modtaget
ventetillæg, eller
som ville have ret
til ventetillæg,
hvis begæring om
ventetillæg var
fremsat inden 1.
april 1960, er
aldersgrænserne dog
henholdsvis det 67.
år og det 70. år.
For
enlige kvinder, der
den 31. december
1972 har opsat
begæring om pension,
regnes med den
alder, som den
pågældende havde, da
hun begyndte at
modtage
folkepension.
Stk. 2. For
andre personer, der
har opsat begæring
om folkepension den
30. juni 1975, og
som ikke er omfattet
af stk. 1, udbetales
ventetillæg med
følgende beløb, jf.
§ 49:
Ved
opsættelse til det
fyldte 70. år 2.784
kr. årlig.
Ved
opsættelse til det
fyldte 72. år 4.020
kr. årlig.
For
personer, der den
31. december 1972
har opsat begæring
om pension, regnes
med den alder, som
den pågældende
havde, da pågældende
begyndte at modtage
folkepension. For
ægtepar regnes dog
med den ældste
ægtefælles alder, da
ægtefællerne eller
en af dem begyndte
at modtage
folkepension.
Er
pensionen begæret
før 1. april 1960,
erstattes nævnte
aldersgrænser med
opsættelse i
henholdsvis 2 og 5
år.
Stk. 3. For
personer, der den 1.
januar 1984 har
opsat begæring om
folkepension i
mindst 6 måneder
efter det fyldte 67.
år, og som ikke er
omfattet af stk. 1
og 2, udbetales en
venteydelse.
Ydelsen udgør for
hvert halve års
opsættelse efter det
67. år 5 pct., dog
højst 30 pct., af
grundbeløbet ved
venteperiodens
afslutning, jf.
§ 49. Venteydelsen
kan også udbetales
til personer, der
ikke modtager
pension på grund af
reglerne i § 27.
Stk. 4. Opfylder
pensionisten ikke
betingelserne efter
§ 5, stk. 1, for at
få fuld pension,
nedsættes
ventetillæg og
venteydelse i samme
forhold som nævnt i
§ 5, stk. 2.
§ 71.
Invaliditetstillæg
udbetales til
folkepensionister,
som har ret til
tillægget den 1.
oktober 1984.
Tillægget udgør
5.520 kr. årlig, jf.
§ 49, og
indtægtsreguleres
efter § 28 og § 31,
stk. 1, som gældende
indtil den 1. januar
2003.
§ 72. Husligt
bistandstillæg
udbetales til
folkepensionister og
invaliditetsydelsesmodtagere,
som har ret til
tillægget den 1.
oktober 1984.
Tillægget udgør
9.180 kr. årlig, jf.
§ 49.
§ 72 a.
Ubetalte
arbejdsgiverbidrag
efter de indtil 1.
januar 1988 gældende
regler, jf.
§§ 54-56, kan
inddrives ved
udpantning.
Stk. 2. De i
stk. 1 nævnte bidrag
kan med tillæg af
renter og
omkostninger
inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan inddrive
skyldige beløb ved
indeholdelse i løn
m.v. hos den
pågældende efter
reglerne om
inddrivelse af
personlige skatter i
kildeskatteloven.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive krav
efter stk. 1 efter
reglerne i
opkrævningsloven.
Stk. 3.
Socialministeren kan
i samråd med
skatteministeren
fastsætte nærmere
regler om
fremgangsmåden i
forbindelse med
lønindeholdelsen,
herunder om straf af
bøde for
overtrædelse af
reglerne. For
overtrædelser, der
begås af et
aktieselskab,
anpartsselskab,
andelsselskab eller
lignende, kan der
pålægges selskabet
som sådant
bødeansvar.
§ 72 b. Til
enlige personer, der
i december 1993
modtog
invaliditetsydelse
samt bistands- eller
plejetillæg efter
§ 18, jf. §§ 16 og
49, stk. 2, 2. pkt.,
som gældende indtil
1. januar 2003,
udbetales et tillæg,
der årlig udgør
28.236 kr. Tillægget
reguleres efter
reglerne i § 49,
stk. 3, jf. stk. 4,
og udgiften hertil
afholdes efter
reglerne i § 52,
stk. 1, jf. § 14 i
lov nr. 399 af 6.
juni 1991 om ændring
af den sociale
styrelseslov og lov
om social pension
m.v. (Omlægninger af
regler om
tilkendelse af
førtidspension,
refusionssatser og
ankestrukturen
m.v.).
§ 72 c. Til
folkepensionister,
som den 1. januar er
bosiddende i
kommuner, hvor
summen af
beskatningsprocenten
for sundhedsbidrag,
kommune- og
kirkeskatteprocenten
overstiger 33,0
pct., udbetales et
tillæg, der årligt
udgør 59 kr. for
enlige og 34 kr. for
gifte og samlevende
for hver 0,1
procentpoint, som
summen af de nævnte
skatteprocenter
efter afrunding til
en decimal
overstiger 33,0 pct.
Tillæg oprundes til
nærmeste kronebeløb,
der er deleligt med
50. Tillæg udbetales
ikke, hvis det før
oprunding udgør
mindre end 250 kr.
for enlige og 150
kr. for gifte og
samlevende.
Stk. 2. De
procenter, der er
nævnt i stk. 1,
forhøjes pr. 1.
januar 2002 med 0,4
procentpoint og
herefter årligt pr.
1. januar med
yderligere 0,4
procentpoint.
Stk. 3. Beløbene
i stk. 1 reguleres
ikke efter reglerne
i § 49, stk. 3, jf.
stk. 4. Udgiften til
tillæg afholdes af
staten.
§ 72 d. Til
folkepensionister,
som inden den 1.
januar i det
pågældende år er
berettiget til
pension, jf. § 12,
og som opfylder
betingelserne i
stk. 2-6, udbetales
en årlig supplerende
pensionsydelse på op
til 7.600 kr.
Stk. 2. Den
supplerende
pensionsydelse
udbetales ikke, hvis
pensionistens og en
eventuel ægtefælles
eller samlevers
samlede likvide
formue overstiger
formuegrænsen for
tildeling af
helbredstillæg, jf.
§ 49, stk. 1, nr. 7.
Den likvide formue
opgøres pr. 1.
januar efter § 14 b,
stk. 2 og 3, og § 14
c på grundlag af de
oplysninger, der
efter
skattekontrollovens
afsnit II senest er
indberettet til
skattemyndighederne,
og på grundlag af
pensionistens og en
eventuel ægtefælles
eller samlevers
oplysninger om
likvid formue.
Stk. 3.
Indtægtsgrundlaget
for den supplerende
pensionsydelse
opgøres på grundlag
af pensionistens og
en eventuel
ægtefælles eller
samlevers samlede
indtægter. Den
samlede indtægt
opgøres pr. 1.
januar efter § 29,
stk. 1-6, på
grundlag af den
senest slutlignede
indkomst eller på
grundlag af den
forventede
fremtidige indtægt,
såfremt
indtægtsgrundlaget
er ændret mere end
rent midlertidigt.
Den opgjorte indtægt
nedsættes ved
beregning af den
supplerende
pensionsydelse med
et fradrag, jf.
§ 49, stk. 1, nr. 6.
Stk. 4. Den
supplerende
pensionsydelse
nedsættes afhængigt
af den personlige
tillægsprocent
beregnet efter § 49,
stk. 5.
Stk. 5. For
folkepensionister,
der er berettiget
til et antal
fyrretyvendedele af
fuld folkepension
efter § 5, stk. 2,
nedsættes den
beregnede
supplerende
pensionsydelse i
forhold til det
fastsatte antal
fyrretyvendedele.
Stk. 6. Den
supplerende
pensionsydelse
udbetales ikke, hvis
den beregnede ydelse
er mindre end 200
kr.
Stk. 7. Den
supplerende
pensionsydelse
udbetales i januar
måned, hvis kommunen
har de nødvendige
oplysninger.
Stk. 8. De
beløb, der er nævnt
i stk. 1, reguleres
én gang årligt den
1. januar med
satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Reguleringen sker
første gang den 1.
januar 2008.
Beløbene afrundes
til nærmeste
kronebeløb, der kan
deles med 100.
Stk. 9. Udgiften
til den supplerende
pensionsydelse
afholdes af staten.
§ 73. Loven
gælder ikke for
Færøerne og
Grønland.
——————
Lov nr. 914 af 16.
december 1998
indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser.
(Lovændringen
vedrører §§ 29, 31,
32, 33, 41, 47, 49
og 72 c.
Lovændringen angår
ændrede
udbetalingsregler,
ligestilling af
samlevende med gifte
m.v.)
Information til
nedenstående § 3,
stk. 3: Lovens § 1,
nr. 8, trådte i
kraft den 1.
februar 1999 ,
jf. bekendtgørelse
nr. 23 af 13. januar
1999.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den
1. januar 1999, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 29,
31 og 49 i lov om
social pension som
ændret ved denne
lovs § 1, nr. 1-6,
11 og 12, træder i
kraft den 1. marts
1999.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter
tidspunktet for
ikrafttræden af § 1,
nr. 8.
Stk. 4. §§ 29,
31 og 49 i lov om
social pension som
ændret ved denne
lovs § 1, nr. 1-6,
11 og 12, får ikke
virkning for
personer, der lever
i et samlivsforhold,
hvor den ene eller
begge modtager
social pension før
den 1. marts 1999,
medmindre de
indleder et nyt
samlivsforhold efter
1. marts 1999.
Stk. 5. § 32 i
lov om social
pension som affattet
ved denne lovs § 1,
nr. 7, finder
anvendelse for
udbetaling af
pension tilkendt
efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 6. § 33,
stk. 1, som ændret
ved denne lovs § 1,
nr. 8, finder
anvendelse på
personer, der opnår
ret til social
pension efter lovens
ikrafttræden, jf.
stk. 3.
Stk. 7. Til
personer, som opnår
ret til social
pension efter lovens
ikrafttræden, jf.
stk. 3, og som forud
har modtaget
forudbetalt løn
eller en forudbetalt
offentlig
forsørgelsesydelse,
udbetales en ekstra
måneds pension for
den første måned,
for hvilken der
udbetales pension.
Den ekstra måneds
pension udbetales
forud.
——————
Lov nr. 287 af 12.
maj 1999 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
(Lovændringen
vedrører §§ 2, 3, 4,
5, 6, 10, 12, 13 ,
14, 16, 18, 20, 28,
29, 31, 37, 44, 49,
52, 69, 70, 71, 72,
72 b og 72 c.
Lovændringen angår
nedsættelse af
folkepensionsalderen
fra 67 til 65 år
m.v.)
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den
1. juli 1999, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr.
1 og 2, finder
anvendelse på
personer, der fylder
60 år den 1. juli
1999 eller senere.
Stk. 3.
Personer, der er
omfattet af stk. 2,
som har fået
tilkendt
førtidspension eller
invaliditetsydelse
med virkning fra før
den 1. januar 2002,
og som umiddelbart
inden det fyldte 65.
år modtager
førtidsbeløb,
invaliditetsbeløb
eller
erhvervsudygtighedsbeløb,
jf. § 13 i lov om
social pension,
bevarer fortsat
disse tillæg som 65-
og 66-årige. Staten
afholder udgifterne
til de tillæg, der
ydes til
folkepensionister
som 65- og 66-årige.
Erhvervsudygtighedsbeløbet
indgår ikke i
opgørelsen af
indtægtsgrundlaget
for pensionstillæg
og personlige tillæg
efter § 29 i lov om
social pension.
Stk. 4.
Personer, der er
omfattet af stk. 2,
og som er bosiddende
i Danmark fra før
den 1. juli 1999 og
frem til det fyldte
65. år, vil kunne
opfylde
undtagelsesbestemmelsen
til kravet om dansk
indfødsret, jf.
lovens § 2, stk. 2,
nr. 1, såfremt de
ville kunne have
haft 10 års bopæl
her i landet ved det
fyldte 67. år.
——————
Lov nr. 1309 af 20.
december 2000
indeholder
nedenstående
ikrafttrædelsesbestemmelser.
(Lovændringen
vedrører §§ 17 b,
28, 29, 31, 39 a og
49. Lovændringen
angår ophævelse af
reglen om tillæg for
fiktiv indtægt og
ændring af regler
for beregning af
pensionstillæg til
gifte m.v.)
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den
1. april 2001, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr.
3 og 4, træder i
kraft den 1. januar
2001. For
bortgivelse eller
lignende
dispositioner, der
er foretaget inden
den 1. januar 2001,
finder de hidtil
gældende regler i
§§ 28 og 29 i lov om
social pension dog
fortsat anvendelse.
——————
Lov nr. 285 af 25.
april 2001
indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser.
(Lovændringen
vedrører §§ 1, 3, 5
og 7, kap. 2 og 3,
§§ 28-32, kap. 4 a,
§§ 33, 33a, 33 b,
37, 39, 39 a, 43 a,
44, 46, 47, 49, 52,
57, 59, 62, 69, 70,
71, 72, 72 b og 72
c. Lovændringen
angår
førtidspensionsreform.)
Information til
nedenstående § 6,
stk. 3:
Bekendtgørelsen i
Lovtidende fandt
sted den 26.
april 2001.
§ 6
Stk. 1. Loven
træder i kraft den
1. januar 2003, jf.
dog stk. 3-8.
Stk. 2. For
personer, der er
fyldt 60 år inden
den 1. juli 1999,
kan førtidspension
efter de fra 1.
januar 2003 gældende
regler tilkendes
indtil det 67. år.
Stk. 3. § 1, nr.
32, træder i kraft
dagen efter
bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 4. § 1
gælder ikke for
personer, der er
tilkendt
førtidspension,
invaliditetsydelse
eller bistands- og
plejetillæg, eller
for hvem der er
påbegyndt sag herom
inden den 1. januar
2003, med undtagelse
af nr. 3 og 18-21,
jf. dog stk. 5, og
nr. 30 og 31. For
disse personer
gælder fortsat de
indtil da gældende
regler i § 1, § 3,
stk. 5, §§ 13-18,
§ 19, stk. 2-4, § 20
a, §§ 28-32, § 33,
stk. 1 og 2, § 37,
§ 39, stk. 1, § 39
a, § 44, § 46, § 49,
§ 52, stk. 1 og 2,
§ 57, stk. 2 og 3,
§ 59, stk. 1-4,
§ 62, stk. 2, § 72,
§ 72 b og § 72 c i
lov om social
pension
2)
Stk. 5.
Førtidspensionister,
der er omfattet af
stk. 4, kan fra den
1. januar 2003 vælge
på frivillig basis
at være omfattet af
ATP-ordningen, jf.
§ 33 a i lov om
social pension som
ændret ved denne
lovs § 1, nr. 18-20,
og af den
supplerende
pensionsordning, jf.
§ 33 b i lov om
social pension, som
affattet ved denne
lovs § 1, nr. 21.
Personer, som har
valgt at være
omfattet af den
indtil 1. januar
2003 gældende
bestemmelse i § 33 a
i lov om social
pension, overgår
automatisk til på
frivillig basis at
være omfattet af
§ 33 a i lov om
social pension som
gældende efter 1.
januar 2003.
Stk. 6. For
personer, der er
tilkendt
førtidspension,
eller for hvem der
er påbegyndt sag
herom inden den 1.
januar 2003, gælder
fortsat de indtil da
gældende §§ 2, 4 og
5 i lov om
børnetilskud og
forskudsvis
udbetaling af
børnebidrag.
Stk. 7. § 27 a i
lov om aktiv
socialpolitik som
affattet ved denne
lovs § 4, nr. 1,
finder anvendelse på
personer, der er
tilkendt
førtidspension efter
de fra den 1. januar
2003 gældende
regler.
Stk. 8.
Personer, der er
tilkendt
førtidspension eller
invaliditetsydelse,
eller for hvem der
er påbegyndt sag
herom inden den 1.
januar 2003, er dog
uanset § 5, nr. 1 og
2, også efter
udgangen af 2002
berettiget til
boligydelse efter de
regler i lov om
individuel
boligstøtte, der
gælder for modtagere
af folkepension.
——————
Lov nr. 394 af 28.
maj 2003 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser.
(Lovændringen
vedrører §§ 29, og
32 a. Lovændringen
angår forbedring af
vilkårene for
medarbejderaktieordninger.)
Information til
nedenstående § 17,
stk. 1:
Bekendtgørelsen i
Lovtidende fandt
sted den 30. maj
2003.
§ 17
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen
efter
bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr.
6, 7 og 9, og §§ 4,
5, 11 og 13-16 har
virkning for aktier,
køberetter til
aktier og
tegningsretter til
aktier, der tildeles
den 1. juli 2003
eller senere, jf.
dog stk. 6. For
aktier, køberetter
til aktier og
tegningsretter til
aktier, der er
tildelt før den 1.
juli 2003, finder de
hidtil gældende
regler, herunder
reglerne i
ligningslovens §§ 28
A-C fortsat
anvendelse.
Stk. 3-5....
Stk. 6. For
aktier, køberetter
til aktier og
tegningsretter til
aktier, der er
tildelt før den 1.
juli 2003, og hvor
tidspunktet for den
ansattes beskatning
af de modtagne
aktier m.v.
indtræder den 1.
januar 2003 eller
senere, kan den
ansatte og det
selskab, der har
ydet de pågældende
aktier m.v., indgå
aftale om, at
reglerne i
ligningslovens § 7
H, som affattet ved
denne lovs § 1, nr.
6, skal finde
anvendelse. Indgås
en sådan aftale,
skal indberetning
herom foretages for
det kalenderår, hvor
aftalen er indgået.
Stk. 7. Såfremt
en anvendelse af
reglerne i stk. 6
kræver ændringer i
de aftaler, der er
indgået ved
tildelingen af
aktier m.v., for at
tilpasse aftalerne
til en anvendelse af
reglerne i
ligningslovens § 7
H, anses sådanne
ændringer ikke for
at indebære en
afståelse og
erhvervelse af nye
aktier, køberetter
eller
tegningsretter.
Stk. 8. Reglerne
i § 6 a, stk. 5, nr.
2, i lov om
VækstFonden som
affattet ved § 12,
nr. 2, finder alene
anvendelse for
aktier, der er
deponeret til
betaling af afgift
vedrørende april
kvartal 2003 eller
tidligere.
——————
Lov nr. 319 af 5.
maj 2004 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser.
(Lovændringen
vedrører §§ 1, 3, 3
a, 7, 8, 13, 15 a-f,
29, 32 a og 52.
Lovændringen angår
opsat pension og
justering af
optjeningsregler.)
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den
1. juli 2004.
Stk. 2.
Anmodning om
opsætning af
folkepension efter
§ 1, nr. 7, der
indgives inden
udgangen af juli
måned 2004, kan få
virkning fra den 1.
juli 2004, dog
tidligst fra det
tidspunkt, hvor
folkepension kan
udbetales, jf. § 33,
stk. 1, i lov om
social pension.
——————
Lov nr. 471 af 9.
juni 2004 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser.
(Lovændringen
vedrører § 72 d.
Lovændringen angår
udvidelse af
modtagerkredsen for
den supplerende
pensionsydelse.)
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen
efter
bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Til
pensionister, der på
baggrund af
oplysninger om
likvid formue og
indtægtsgrundlag pr.
1. januar 2004 er
berettiget til den
supplerende
pensionsydelse efter
§ 72 d i lov om
social pension som
affattet ved denne
lovs § 1, nr. 1,
efterbetales den
supplerende
pensionsydelse efter
fradrag af eventuelt
allerede udbetalt
supplerende
pensionsydelse i
2004.
Efterbetalingen af
den supplerende
pensionsydelse sker
i juli måned 2004,
hvis kommunen har de
nødvendige
oplysninger.
——————
Lov nr. 327 af 18.
maj 2005 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser.
(Lovændringen
vedrører §§ 34,
46-46 b og 53.
Lovændringen angår
ophør af udbetaling
af social pension og
andre ydelser ved
unddragelse af
strafforfølgning
eller
straffuldbyrdelse.)
§ 13
Stk. 1. Loven
træder i kraft den
1. juli 2005.
Stk. 2. Loven
har virkning for
personer, som
bevidst unddrager
sig strafforfølgning
eller
straffuldbyrdelse
den 1. juli 2005
eller senere.
Stk. 3. Hvis
pensionsudbetalingen
ved lovens
ikrafttræden er
ophørt efter de
hidtil gældende
regler i § 46 i lov
om social pension,
genoptages
pensionsudbetalingen
ved opholdets ophør
efter de hidtil
gældende regler i
lovens § 34.
Stk. 4. Hvis
pensionsudbetalingen
ved lovens
ikrafttræden er
ophørt efter de
hidtil gældende
regler i § 45 i lov
om højeste,
mellemste, forhøjet
almindelig og
almindelig
førtidspension m.v.,
genoptages
pensionsudbetalingen
ved opholdets ophør
efter de hidtil
gældende regler i
lovens § 34.
——————
Lov nr. 523 af 24.
juni 2005 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser.
(Lovændringen
vedrører § 50.
Lovændringen angår
konsekvensrettelser
som følge af
kommunalreformen.)
§ 23
Stk. 1. Loven
træder i kraft den
1. januar 2007.
Stk. 2-4.
Stk. 5. Klager
over afgørelser
efter § 128 og § 131
i lov nr. 419 af 10.
juni 2003 om en
aktiv
beskæftigelsesindsats
med senere
ændringer, § 98,
stk. 1, i lov om
aktiv socialpolitik,
som affattet ved
denne lovs § 4,
nr. 11, § 32 i lov
om dagpenge ved
sygdom eller fødsel,
§ 17 i lov om
delpension, kapitel
3 samt §§ 43 a og 44
i lov om social
pension, §§ 13-15,
21, 24 og 44 og
§ 54, stk. 3 og 4, i
lov om højeste,
mellemste, forhøjet
almindelig og
almindelig
førtidspension m.v.,
afgørelser efter
§ 53, stk. 2, i lov
om integration af
udlændinge i
Danmark, dog bortset
fra de afgørelser,
der er nævnt i § 53,
stk. 2, 3. pkt., som
affattet ved denne
lovs § 12, nr. 22,
og afgørelser efter
§ 19, stk. 2, i lov
om
børnepasningsorlov,
der ikke er afgjort
senest den 31.
december 2006,
behandles af
beskæftigelsesankenævnene.
Stk. 6.
——————
Lov nr. 545 af 24.
juni 2005 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser.
(Lovændringen
vedrører § 14 a.
Lovændringen angår
konsekvensrettelser
som følge af
kommunalreformen.)
§ 18
Loven træder i kraft
den 1. januar 2007.
——————
Lov nr. 369 af 1.
maj 2006 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser.
(Lovændringen
vedrører §§ 14 a, 29
og 32 a.
Lovændringen angår
udvidelse af
personkredsen for
støtte- og
kontaktpersonordningen
og lovpligtig
revision af
ordningen m.v.)
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den
1. juli 2006, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Stk. 3. § 2, nr.
1, § 3, nr. 1, og
§ 4 træder i kraft
den 1. januar 2007.
——————
Lov nr. 515 af 7.
juni 2006 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser.
(Lovændringen
vedrører §§ 27, 29,
32 a og 72 c.
Lovændringen angår
konsekvensændringer
som følge af
sundhedsbidraget og
kommunalreformen.)
Information til
nedenstående § 31:
Bekendtgørelsen i
Lovtidende fandt
sted den 8. juni
2006.
§ 31
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen
efter
bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven
har virkning fra den
1. januar 2007, jf.
dog stk. 3-7 og
§ 32.
Stk. 3-7.
——————
Lov nr. 1584 af 20.
december 2006
indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelse.
(Lovændringen
vedrører §§ 33, 38
a, 46, og 47.
Lovændringen angår
tekniske rettelser
på det sociale
område og
boligområdet som
følge af
kommunalreformen
m.v.)
§ 13
Loven træder i kraft
den 1. januar 2007.
——————
Lov nr. 1588 af 20.
december 2006
indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelse.
(Lovændringen
vedrører § 72 d.
Lovændringen angår
forhøjelse af den
supplerende
pensionsydelse og
undtagelse heraf i
beregningsgrundlaget
for boligstøtte.)
§ 3
Loven træder i kraft
den 1. januar 2007.
——————
Lov nr. 293 af 27.
marts 2007
indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelse.
(Lovændringen
vedrører §§ 3, 14 a,
41, 43 a, 54 og 55.
Lovændringen angår
bemyndigelse til at
fastsætte regler om
administration af
kommunale krav om
mellemstatslig
refusion efter
EF-retten m.v.
Information til
nedenstående § 4:
Bekendtgørelsen i
Lovtidende fandt
sted den 29.
marts 2007.
§ 4
Loven træder i kraft
dagen efter
bekendtgørelsen i
Lovtidende. § 1,
§ 2, nr. 6
3) ,
og § 3, nr. 4,
træder dog først i
kraft den 1. juli
2007.
|